INFO#1: Disse og andre aftalebetingelser havde til formål særdeles effektivt at forebygge, at MEM skulle risikere at ende i den samme uheldige situation som en anden forfatter Lodberg, der året før i 2006 havde ind­gået en salgsaftale med nøjagtigt den samme Thomas Stausholm, men hvor såkaldte ’uenigheder’ mel­lem disse parter resulterede i, at Thomas Stausholm ikke betalte for de ikke mindre end 300 bog­ek­sem­pla­rer, han havde forhåndskøbt af udgiveren for et sekscifret beløb, og som udgiveren i blåøjet tillid til denne salgs­aftale allerede havde trykt og forpligtet sig til at betale trykkeomkostningerne for, hvorefter forfatteren så brænd­te inde med disse 300 bøger, da Thomas Stausholm ikke betalte. Tillige hang forfatteren på selv at skul­le betale trykkeomkostningerne m.v. Udover magtmidlet, at Thomas Stausholm ikke betalte de forudsatte pen­ge, anvendte Stausholm også et yderligere magtmiddel nemlig med at forsøge sig på at blokere for, at for­fatteren derefter overhovedet kunne sælge af sine nu færdigtrykte bøger. Stausholm fremsatte også ved den­ne lejlighed i 2006 et rigt mål af stævningstrusler mod den ’stakkels’ forfatter.

 

I retrospekt var Stausholms 2006-projektinvolvering / arbejds-’metodik’ /  i overskrifter formuleret således:

A) først forhåndskøber Stausholm et meget stort bogantal for et sekscifret beløb

B) og efter at forfatteren havde trykt bøgerne

C) betalte Stausholm ikke under påberåbelse af bl.a. ’uenighed’

D) forfatteren står derpå i en aldeles ubehagelig tvangssituation med bl.a. stor trykkerigæld

E) hvorefter Stausholm yderligere fremsætter diverse stævningstrusler overfor den ikke specielt juridisk vel­fun­derede forfatter [Lodberg] [forfatteren står totalt set i en afpresningslignende situation]

F) og Stausholm forsøger endda at blokere for, at forfatteren overhovedet kan sælge af bøgerne

G) og i sidste ende kunne Stausholm så som en glimrende forligsmulighed tilbyde at købe af bøgerne til en væsentligt reduceret pris i forhold til det oprindeligt aftalte.

INFO#2: Stausholm bør i god tid før et eventuelt første retsmøde orienteres om, at MEM torsdag den 29.11.2007 med direkte anledning i nogle af Stausholm på det allerseneste frem­kastede fan­tast­be­skyld­ninger har haft en læn­ge­revarende opklarende kontakt med MEMs gennem lang tid væ­rende forbindelse HP. Det blev da in­ter­es­sant oplyst hhv. bekræftet, at HP i juni 2007 havde købt og forhåndsbetalt et af Staus­holm solgt data­print til levering i august 2007. Stausholm opfyldte imidlertid aldrig sin leverancepligt (selvforskyldt, da Staus­holm ikke en gang havde opfyldt sin beta­lings­pligt). Dette var HP mildest sagt stærkt util­freds med og denne util­freds­hed tiltog yderligere, da HP meget senere - i oktober 2007 - blev klar over, at MEM med 3 dages var­sel godt kunne formidle levering. HP afgav derpå helt legalt en ny købsordre til MEM, der på sin side ikke er pålagt re­­strik­tioner, der skulle forbyde sådant. Som en sidebemærkning blev det af HP oplyst, at Stausholm fort­sat­te med at føre HP direkte bag lyset, da Sta­us­holm oven i købet og som før set op­dig­tede en falsk forklaring på, hvor­for Sta­us­­holm ikke havde foretaget levering.

Staus­holm har et vidt og udbredt ry i branchen, og HP udtalte 29.11.2007, at han allerede den gang havde en fornemmelse af, at den manglende leverance slet ikke skyldtes, hvad Stausholm forsøgte at foregøgle !

Sta­us­holms ry omfatter bl.a. en yndelse af at give skylden for egne skabte problemer til hele resten af ver­den eller til elfer, men nødigere til ham selv.

INFO#3: Hvad angår ’ånden’ i aftalen, er XX gentagne gan­ge blevet tydeligt oplyst, at grundet at Thomas Stausholm tidligere mange gange er konstateret som ob­jektivt værende det, en bankmand betegner som ”en notorisk dårlig betaler”, der endda har flere konkurser bag sig, og som andre i branchen oven i købet forgæ­ves forsøger at få betalt betydelige 5-cifrede skyldige beløb fra, og som allerede een gang før i 2004 som professionel mønthandler er blevet idømt fængselsstraf for bedrageri, er licensaftalen fuldt bevidst og med hele aftalens ånd skrevet for alene at beskytte kreditor med livrem og seler og dertil bæl­ter.

 

Det konstateres beklageligvis gennem Stausholms diverse ophidsede men substansløse trusler efter 30.09.­2007, at trods at han 2004 er bedrageridømt, forstår han heller ikke i dag indholdet af bedrageri­lov­giv­ningen.

 

Den eneste overtrædelse, som er sket af aftalens ordlyd og ånd, er, at debitor som foruddiskonteret har overtrådt de af debitor påtagne betalingsforpligtelser.