Starthjælp, offentlig overførselsindkomst til personer, som er indvandret til Danmark efter 1. juli 2002. Ydelsen erstatter kontanthjælp, som er væsentligt højere.
Man kan få starthjælp, hvis man ikke er i stand til at forsørge sig selv og sin husstand. Det kan f.eks. være som følge af arbejdsløshed, sygdom, graviditet og fødsel, separation eller skilsmisse. Indvandrere, der kommer til Danmark fra lande udenfor Norden, EU og Lichtenstein får starthjælp.
Starthjælpen gives ligeledes til danske statsborgere, som har opholdt sig mere end 1 af de sidste 8 år i et land udenfor Norden, EU og Lichtenstein.
Kriterierne, der skal opfyldes for at man kan få starthjælp er:
-
Man skal have opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år
-
Man skal være tilmeldt Arbejdsformidlingen
-
Man kan ikke forsørge sig selv (og ægtefælle kan heller ikke)
-
Man skal udnytte mulighederne, man har for at arbejde og tage imod et tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende aktiviteter.
-
[MEM note: Skyldner-Stausholm kan arbejde sin gæld af med fysisk arbejde på skift hos hans forskellige kreditorer. Svindler-Stausholm kan jo lære at håndtere en skovl eller en møggreb - så kan en driftig kreditor udleje hans fysiske arbejdskraft til landmændene i Holstebro-området. Ifølge taksten fra det offentlige til 33,61 pr arbejdstime. (se ovenfor Borger.dk)]
Starthjælpen er på mellem 2.324 og 5.638 kr. (2007), afhængig af civilstand og boligforhold. Der ydes et tillæg til forældre. Det er kun muligt at have ganske små indtægter ved siden af starthjælpen. Har man større indtægter, bliver de modregnet, eller retten til starthjælp bortfalder helt.
Alle flygtninge og indvandrere modtager den lave ydelse de første tre år, de opholder sig i Danmark. Siden overgår de til en anden ordning under socialloven, hvor samme lave ydelser gælder. Ordningen gælder for alle, der ikke har opholdt sig i Danmark de seneste syv ud af otte år.
Kommunerne vejleder og træffer afgørelse, om hvem der har ret til starthjælp.