Blandt andet et uddrag af alle de mange sammenrodede forklaringer, undskyldninger, opdigtninger med videre som debitor Thomas Stausholm forsøgte sig med. Særligt sjove er nogle af de tilfælde, hvor Stausholm blandt andet af dommeren blev grebet i hans mange velkendte opdigtede lyverier.

INFO: Grelbers Forlag har indenfor de sidste 4 uger fået talt med alle de personer, som har været til stede på de to skifteretsmøder. Det er således ikke muligt at vide, hvem som har bidraget med hvilke informationer.

Thomas Stausholm snakkede stolpe op og stolpe ned om sit eneste tilbageværende møntfirma nr. 4 "ThyCoins Mønthandel K/S", og spurgte om, hvorfor kreditor dog ikke havde kørt løs på firmaet i stedet for, fordi firmaet havde masser af penge, og der kunne man bare få betalt. Så måtte juristerne, dvs. kreditors advokat, dommeren og endda Stausholms egen advokat forklare Thomas Jurafæ, at kreditor kunne gå løs på, hvem han ønskede af de in solidum dømte skyldnere, for de hæfter alle sammen solidarisk. Når den skyldner, som kreditor havde udvalgt som 'offer', så havde betalt pengene, kunne denne skyldner bagefter bare ordne det hele internt med de andre skyldnere.

Så ymtede Thomas, at kreditor kunne jo bare hive møntfirmaet ind i fogedretten i stedet for ham. Stausholm prøvede også at foreslå, at konkurssagen skulle udsættes ved, at han selv skulle gå i betalingsstandsning. Men vi kunne jo også bare betale det hele, altså deponere det hele, stortalte Thomas.

Så ævlede Thomas Jurafæ "Jamen, jeg har ikke fået nogen påkravsskrivelser", og hævdede derpå, at han slet ikke kendte noget til, at han skulle være blevet dømt, og så alligevel nåede Thomas frem til, at han først kendte til de her domme i december måned 2009, da han så det på Grelbers Forlags hjemmeside. Der greb dommeren fat og replicerede, jamen, så har du altså set, at der var en dom over dig ? Ja ! Og lige forinden havde Thomas sagt, at i går, altså dagen inden skifteretsmødet, havde han sendt en begæring ind for at få retssagerne genoptaget. Jamen, hvorfor gør du så først det nu ? Det var fordi, han havde været sygemeldt i tre måneder, og han havde flyttet, og alt muligt. Det blev påpeget overfor Thomas, at den begæring kunne han jo have indgivet siden december.

Så argumenterede Thomas Jurafæ, at MEM havde slet ikke fået dom, og der lå også noget korrespondance om, at MEM derimod havde indgået et forlig med Stausholm.

Vedrørende den kommanditandel i møntfirma nr. 4, som kreditor vil gøre udlæg i, hævdede Thomas, at det er slet ikke hans selskab. Kreditors advokat gjorde opmærksom på, at det står der jo i vedtægterne. Så forsøgte Staus­holm at argumentere 'Jamen, kan du ikke huske, at jeg for 6 år siden bad dig om at ændre vedtægterne ?'. Kreditors advokat (der er Stausholms egen gamle advokat) kunne let svare benægtende på dette.

[INFO: kreditors advokat sluttede for Stausholm i august 2006 - møntfirma nr. 4 blev først stiftet juli 2007 !]

[INFO: Læseren kan selv se vedtægterne her: http://grelbersforlag.dk/info/Retssag2008StausholmBilagT02.htm]

Derpå forsøgte Stausholm at fremføre, at kreditors advokat var inhabil i dette sagskompleks. Der blev skudt med spredehagl. Stausholm fremførte, at han kunne da sagtens mandag morgen deponere det opgjorte beløb. Det var ikke noget problem. Han havde godt nok ikke selv pengene, men det havde møntfirma nr. 4, det kunne sagtens betale. Det havde værdier for over en million. Men det var ikke ham, der ejede selskabet, han var blot direktør i det. Hvem det så var, der ejede selskabet, det kunne Thomas ikke redegøre for. Det var da ret tydeligt for juristerne, at den røverhistorie, den holdt ikke.

Så ævlede debitorsiden om, at dommene var suspekte, for de var jo tilsyneladende afsagt i København, og der boede Stausholm jo ikke. Yderligere forsøgte Stausholm og hans advokat Allan B. Møller at antyde, at de i kopi fremlagte domme nok var manipulerede og klippede og klistrede, uden at de dog direkte turde at sige dette. Debitorsiden ytrede, at man kunne jo bare tage kontakt til Københavns Byret og spørge der om originale domme. Skønt kreditors advokat gjorde opmærksom på, at der ikke var manipuleret, blev de­bi­tor­re­præ­sen­tan­ter­ne ved. Dommeren blev da nervøs og gik med på, at de originale domme skulle fremlægges, når de­bi­tor­re­præ­sen­tan­ter­ne sådan betvivlede domsteksterne.

Konkurssagen blev således udsat til den 07.07.2010 på fremsendelse af originaldommene sammen med pro­ces­skrif­ter fra begge parter.